Foredrag med Branka Lugonja + Guidet rundvisning 2018-03-10T19:15:19+00:00

Project Description

Foredrag med Branka Lugonja + Guidet rundvisning

Du kan booke et foredrag med Branka Lugonja hvor hun fortæller om sin vej fra det tidligere Jugoslavien til deres hjem i Hejninge nær Slagelse. I foredraget vil i også høre om hendes tanker og inspiration i forhold til glaskunstens verden, samt lidt om hendes glasteknikker. I vil til slut blive vist rundt i værkstedet og få forklaringer om hvordan glasovnene fungerer og om andre processer i værkstedet, og stille alle de spørgsmål som falder jer ind.

Denne oplevelse er perfekt til firmaudflugter, kunstforeninger eller lignende. St. Galla ligger 1 km fra vikingemuseet Trelleborg, som man bl.a. kunne kombinere en udflugt med.

“Med en færge fra Polen ankom Branka og Sole Lugonja og deres 1-årige søn Stanko til København. Det var den første dag i februar og året var 1992. De havde forladt familie og hjem i det tidligere Jugoslavien og flygtet til Danmark. Trætheden var slående, men trygheden var størst.”

“Branka Lugonja er glaskunster, hun har arbejdet med glas de sidste 20 år og har fundet uendelige muligheder i dette materiale. Branka arbejder med kold-glas teknik, også kaldet ovnformet glas, som er en arbejdsmetode, der er flere tusind år gammel, og som menes at stamme fra Egypten.”

Andet praktisk og vigtig information

  • Pris: 100kr. pr person
  • Minimum 10 pers. (Er man under 10 personer og ønsker fortsat at købe oplevelsen, er det muligt, men man betaler fortsat for 10 personer.)
  • Plads til max 40-45 pers, alt over skal deles i to grupper.
  • Mad og drikke kan bestilles hos Manden og Konen, men kan også medbringes.
  • Oplevelsen varer mindst 1,5 time til foredraget og rundvisning, og hvis man vil kigge rundt, så kan det godt kom op og vare 2 timer – det er jeres tid der begrænser, ikke vores 🙂