St. Galla Galleri 2018-03-10T19:16:23+00:00

Project Description

St. Galla Galleri

Det første man møder hos St. Galla når man har kørt op ad den lange markvej og åbner døren til højre i porten er St. Galla Galleri som med sine 120 m2 udstråler åbenhed, lys og rummelighed. Galleriet har gennem de sidste 10 år budt på mange diverse kunstudstillinger og events. I dag udstilles Branka Lugonjas glaskunst stort set permanent og er et udstillingsvindue for hendes farverige og udtryksfulde glaskunst.

Galleriet består af et stort og aflangt udstillingsrum, et mindre udstillingsrum længere inde, og ikke mindst et badeværelse beklædt med Brankas glaskunst i form af unikke turkise klinker, en håndvask, et spejl og vægbeklædning. St. Galla Galleri er et sted for dig som elsker at opdage nye kunstneriske udtryk og se på anderledes glaskunst i diverse former og størrelser. Det er et fantasifyldt, men roligt sted hvor du vil få mange indtryk.